Info om undervisning i corona-situationen

Grundet Corona-situationen vil der naturligvis ikke være nogen fysisk musik- og billedskoleundervisning før vi igen får lov at være fysisk sammen.

Musikskolen vil så vidt muligt forsøge at gennemføre dele af undervisningen via virtuelle medier (ex. Zoom, Skype, Facetime el.lign.) Dette vil foregå på samme tidspunkt som jeres almindelige undervisning og I vil forinden blive kontaktet af jeres egen lærer, så I sammen kan aftale dette. Vi glæder os til på denne måde at kunne holde kontakten til jer og er sikker på at det også vil byde på nye sjove og anderledes måder at spille sammen på!

Elever på hold vil vi ikke kunne tilbyde denne slags undervisning, men I vil også blive kontaktet af jeres lærer og lærerne arbejder på at kunne sende forskellige opgaver, links, gode idéer og lign. som I kan arbejde videre med der hjemme.

Alle arrangementer er naturligvis også aflyst i denne tid.

Kontoret er åbent som sædvanlig, men vi arbejder hjemmefra og I er velkomne til at kontakte os på mail og tlf.