Torsdagskoncerten er for hele familien, og alle elever i Lejre Musikskole har gratis adgang. Den foregår i Hvalsø Kulturhus den første torsdag i hver måned fra november til og med marts, hvor der præsenteres nye stjerner såvel som erfarne professionelle musikere i topklasse.
Vel mødt til torsdagskoncerten!
Praktisk information:
- Sted: Hvalsø Kulturhus, Skolevej 12, 4330 Hvalsø
- Koncerterne begynder altid kl. 19.30 og varer ca. til kl. 20.30. Dørene åbnes kl. 19.00
- Billetpris: 75,- kr.
- Partoutkort til alle 5 koncerter: 300,- kr.
- Elever og lærere ved Lejre Musikskole samt børn og unge under 18 år har gratis adgang til koncerterne
- Billetterne kan købes ved indgangen på koncertdagen, når dørene åbnes kl. 19.00 eller i Superbrugsen i Hvalsø. Billetter kan også reserveres ved henvendelse til musikskolens sekretariat på tlf. 46 46 25 10
Koncerterne er støttet af Lejre Kommunes Udvalg for Kultur & Fritid.