Lejre Kommune er i god form erhvervsmæssigt!
Kommunen havde i perioden 2000-2005 Region Sjællands næststørste procentvise stigning i antallet af arbejdspladser med over 1% stigning om året. Lejre Kommune er dog jobmæssigt afhængig af omverdenen, da udpendling er kommunens største "erhverv". Mange af borgerne arbejder inden for det offentlige i hovedstadsregionen.
I Lejre Kommune er der i forhold til andre kommuner i Region Sjælland flere bygge- og anslægsvirksomheder og flere enkeltmandsvirksomheder. Lejre Kommune har også flere ældre virksomheder end gennemsnittet.
Bæredygtig erhvervsudvikling i Lejre Kommune
Hvordan skabes og udvikles nye arbejdspladser og erhverv i Lejre Kommune, så det sker på et bæredygtigt grundlag - i samspil med fredet natur, miljø, mennesker, landbrug og lokale ressourcer?
Læs mere om erhvervsudvikling i Lejre Kommune her »
Erhvervsservice og erhvervsområdet i øvrigt
Erhvervsområdet spænder derudover vidt. Derfor er området organiseret på tværs i kommunens organisation, hvor forskellige afdelinger hver for sig eller i samarbejde arbejder med dele af erhvervsområdet.
Læs mere om Erhvervsservice og erhvervsområdet i øvrigt »
Politiske målsætninger
I Lejre Kommunes vision er under temaet "Fremtidens arbejdspladser" formuleret en række målsætninger for kommunens udvikling på erhvervsområdet. Disse er taget videre og foldet ud i Plan- og Agenda 21 strategien, hvor temaet indledes således:
 | Lejre er et attraktivt sted at bo – men Lejre skal være mere end det: Kommunalbestyrelsen ønsker, at Lejre også skal være kendt som et godt sted at arbejde, starte virksomhed og drive erhverv. Kommunen skal være katalysator for en erhvervsudvikling, der sikrer skabelsen af nye arbejdspladser. Kommunalbestyrelsen ønsker at understøtte erhvervsudviklingen med hurtig service og klare afgørelser, så virksomhederne altid har et godt beslutningsgrundlag. |
Se hele kapitlet om erhvervsområdet i Plan- og Agenda 21 strategien under TEMA: Fremtidens arbejdspladser (side 24 - 29).